Bhakanje Tea Factory and Bhakanje Tea Estate
Siden 2012 har Himalayan Project støttet dyrkning og produktion af the i Bhakanje
Siden 2012 har Himalayan Project støttet dyrkning og produktion af the i Bhakanje
Der har været kommerciel the produktion i Nepal siden 1863, men det var først midt i 1900-tallet, at det rigtigt begyndte at udvikle sig, og kun i slutningen af 1900-tallet, at Nepali Tea kom på verdensmarkedet.
Den første the blev dyrket fra frø leveret fra Kina som diplomatiske gaver i første halvdel af 1800-tallet, eller importeret fra Tibet af handelsrejsende fra midt i 1800-tallet til midt i 1900-tallet. I 1856 blev de første kommercielle the-plantager etableret i Darjeeling i nabolandet mod øst, Sikkim, som er annekteret af Indien. Herfra ankom stiklinge til højlandet Ilam i Nepal, som stadig er det vigtigste the-område i Nepal. Herfra overførtes senere stiklinge til Jhapa og Dhankuta. Først i dette århundrede opstod plantager rundt i Nepal, og helt for nylig i Bhakanje.
I Solu var der kun the-buske i begrænset omfang. HP gennemførte fra 2012 en spørgeundersøgelse vedrørende kvindernes stilling og udviklingsmuligheder i lokalområdet Bhakanje. Undersøgelsen, Women Empowerment Programme (WEP), afdækkede bl.a., at familierne rådede over 2.000 meget gamle the buske, fordelt med ganske få og op til 50; men den producerede the var generelt af ringe kvalitet og knap beregnet til eget forbrug.
HP ansatte en hortonom, som underviste kvinderne i dyrkning af grønsager og the, hvilket medførte øget interesse hos kvinderne og siden hos mændene. HP skubbede på udviklingen ved, i 2014, at købe 200.000 stiklinger til fordeling blandt 135 interesserede bønder. Ti af disse, som havde noget jord til rådighed, troede så meget på idéen, at de straks plejede og passede deres nye buske. De øvrige troede ikke rigtigt på, at projektet ville lykkes, så de engagerede sig knap så meget i deres nyplantninger.
Hermed var der skabt et behov for en lokal the fabrik, som blev bygget i 2018 og 2019. HP stod for tegning og opførelse af bygningen samt anskaffelse af maskiner og elforsyning. Etableringsomkostningerne er løbet op i 1.4 millioner kr., som blev skaffet til veje via HP med yderligere støtte fra fonde som PONA og Human Practice Foundation samt fra private firmaer, bl.a. Perch’s Thehandel og Trollbeads. Lokalbefolkningen tegnede aktier, så de tilførte 15% af etableringsomkostningerne. Landbrugsministeriet og de lokale myndigheder har støttet med 10%.
Den første the fra fabrikken blev fremstillet i efteråret 2019.
Besøg butikkerne i København, Århus, Odense, CPH Airport, Oslo, Stockholm
Læs Perch’s beskrivelse af vores projekt
Køb vores Human Empowerment Tea i Perch’s Webshop